Mad i hverdagen

Hvidovre Kommune prioriterer højt, at alle børn i dagtilbud får tilbudt sunde og ernæringsrigtige måltider i løbet af dagen, og at maden så vidt muligt er økologisk.

I Børnehuset Egevolden har vi madordning for alle børn. Vi har i 2016 fået et helt nyt køkken og det er vores dygtige kok Daniel som sammen med køkkenmedhjælper Anja står for ansvaret for at servere sund, velsmagende og økologisk mad.

Vi har stor fokus på at bruge økologiske råvarer og har guldmærket i økologi. 

Udvalget af mad i Børnehuset Egevolden er varieret og spænder fra grød og suppe til kødfri retter samt kød- og fiskeretter i forskellige variationer. Der er også dage, hvor der serveres "smør-selv". På Aula lægger vi en madplan op for en uge af gangen.

I løbet af en dag serveres der følgende måltider:

  • Kl. 6.30-7.30  Morgenmad: Havregrød, havregryn med mælk, evt brød/boller/knækbrød med smør eller smøreost. Mælk og vand
  • Kl. 9  Formiddagssnack: Brød og frugt, vand
  • Kl. 10.45-11  Frokost, vand
  • Kl. Ca. 14  Eftermiddagssnack: fx. brød, frugt, bagte rodfrugter, koldskål, smoothie. Her serveres mælk og vand