Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Nye børn

Vi ønsker en god start for nye børn i Børnehuset Egevolden og forventer, at I som forældre er aktive medspillere i indkøringsfasen

Vi vil rigtig gerne give jeres barn en god start, derfor er det vigtigt, at I ringer til os, når I har fået plads hos os, så vi kan aftale, hvornår I skal møde op den første dag.

Det er meget forskelligt, hvor lang tid en indkøring tager - normalt regner vi med 1-2 uger, hvis jeres barn ikke før har været i et dagtilbud. Det vigtigste for os er at tage udgangspunkt i jeres barns behov - for så sammen med jer som forældre at lægge en plan for indkøringsperioden. Den første dag I kommer, skal I blive sammen med jeres barn i institutionen i ca. en times tid. I vil få mulighed for at møde personalet og få en snak med den person, som har ansvaret for jeres barns indkøring omkring hverdagen, hvordan indkøringen skal forløbe, og om der er noget særligt, vi skal være opmærksom på i forhold til jeres barn.

Vi har følgende forventninger til jer som forældre i indkøringsfasen: 

    • At i vil indgå i samarbejde med os for at skabe de bedste muligheder for jeres barn
    • At I vil gå i dialog med os
    • At I er aktive medspillere - vi ved en masse om børn generelt, men det er jer, der kender jeres barn allerbedst
    • At I tager afsted, når vi har aftalt at sige farvel - vi ved godt, at det er svært, når jeres barn græder, men det er vigtigt at I signalerer, at I er trygge ved at lade os passe på jeres barn - dette gør det lettere for jeres barn at blive trygt
    • At i sørger for at opdatere informationer på Tabulex
    • At i sørger for at der er skiftetøj samt overtøj til årstiden. Hvis I er i tvivl om, hvad der er brug for, så spørg os endelig

LÆS OGSÅ

  • Velkomstfolder