Kom og besøg os

Det er vigtigt at vælge den rigtige daginstitution for jer og jeres barn, og vi byder jer gerne indenfor på besøg

Kære forældre

I skal være så velkomne til at komme forbi og besøge os. Vi tager os gerne tid til at vise jer vores dejlige hus og fortælle lidt om vores hverdag. At beslutte hvor ens barn skal gå i institution, er en stor beslutning. Derfor synes vi, at det er rigtig vigtigt, at I kommer ned og ser huset, møder de mennesker, der arbejder her, og mærker efter i maven om det føles som det rigtige sted. At I er trygge og har det godt med at aflevere jeres barn, er alfa og omega for, at jeres barn trives, og at vi kan få et godt og tillidsfuldt samarbejde med jer omkring jeres barn.

Vi har ikke en fast dag til besøg – men ring til os og så finder vi et tidspunkt, der passer jer og os. 

I kan ringe til:

Souschef Gitte Wollerup på telefon 72170766