Vores værdier

Vi ønsker at skabe et stærkt fællesskab, som bygger på anerkendelse og kommunikation på alle niveauer. Børn elsker at lege og vi bruger legen som et pædagogisk værktøj. Gennem leg og bevægelse udvikler vi børnenes kognitive, sociale, sproglige, personlige og motoriske færdigheder. Dette skaber de bedste forudsætninger for udvikling og læring. Vi tror på, at børn kan meget mere end vi voksne ofte lader dem.

Vi ønsker at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle børn bliver set, hørt, og kan komme til orde. At give tid, lytte til barnet og afkode barnets intentioner/handlinger. Vi vil give barnet mulighed for, at sætte ord på den kontekst barnet befinder sig i. Vi er nærværende i vores kontakt med børnene og vi indgår i lege og bruger legen som et sprogligt redskab. Vi giver barnet plads til at tænke abstrakt og lader dem bruge deres fantasi/indlevelse i legen. Vi går meget i børnehøjde, øjenkontakt og benytter os af både den verbale og nonverbale kontakt. Vi arbejder aktivt med sproget. Vi hjælper med at sætte ord på både handlinger og følelser. Derved hjælper vi til læring af regulering og affekt.

Vi ser alle børn som betydningsfulde både som individ og som en del af et fællesskab.  Vi observerer løbende børnene og deres samspil med andre børn for hele tiden at kunne skabe bedre rammer for positive deltagelsesmuligheder.

Vi følger op på de børn, der har det svært ved at danne relationer til andre børn: fx danne mindre legegrupper, hvor den voksne sætter rammerne for legen.

Vi holder fokus på det der lykkes og vi fortæller gerne om vores succeshistorier.

Læs også