I børnehaven fejrer vi fastelavn med at slå katten af tønden og i vuggestuen slår vi katten af posen. Om eftermiddagen spiser vi fastelavnsboller. Børnene må meget gerne komme udklædt, men det er ikke et krav. Børnene pynter selv tønderne/posen og vi kårer selvfølgelig både en kattekonge og kattedronning.
Til påske holder vi påskefrokost for børnene. Køkkenet laver et dejligt frokostbord. Vi pynter op med påskepynt som børnene laver og sår karse.
Hele december julehygger vi. Vi pynter institutionen med julepynt og nisser.
I børnehaven har vi drillenisser som på skift kommer på besøg hjemme hos et barn. Vi holder julefrokost med børnene, hvor køkkenet laver et dejligt julefrokostbord.
Vi inviterer også forældre og søskende til en julehygge-eftermiddag, hvor de kommende skolebørn går Lucia-optog.
Vi holder en årlig sommerfest for børn, søskende, forældre og personale.
Fødselsdage fejrer vi selvfølgelig også. Hvis vi bliver inviteret, kommer vi gerne hjem til fødselsdag, men vi fejrer lige så gerne fødselaren i institutionen. Så pynter vi med flag og synger fødselsdagssang, og hvis der er noget med til at dele ud, får fødselsdagsbarnet lov til at dele ud til alle sine venner.
Vi inviterer børnenes bedsteforældre eller andre nære familiemedlemmer til, at tage en plante eller blomst med, som de kan komme ned i institutionen og plante.
Vi fejrer det ved, at de børn der har lyst må komme udklædt. Vi gør dagen mere festlig, hvor fantasien får frit spil med lidt gys og spas.