Åbningstider

I Børnehuset Egevolden – Børn i bevægelse har vi følgende åbningstider:

  • Mandag: 6.30-17.00
  • Tirsdag til fredag: 6.30-16.45

Vi vil gerne give jeres barn den bedste start på dagen og det er vores erfaring, at dette bedst sker, hvis afleveringer ikke trækker for meget ud. Vi er altid klar til at hjælpe, hvis afleveringen er lidt svær og tilbyder gerne et skød at sidde på, et knus eller at vinke farvel sammen med jeres barn.

Om eftermiddagen når I henter, vil I måske opleve, at jeres barn slet ikke har tid til at komme med hjem. Der kan være en leg, der lige skal afrundes, eller at jeres barn har brug for lige at omstille sig til at skulle hjem. Hvis I har tid, så udnyt denne ventetid på at være en del af jeres barns hverdag her hos os – I er så velkommen!

Vi ser gerne, at I afleverer senest kl. 9 og at I henter således, at vi kan lukke institutionen kl. 16.45 (kl. 17.00 om mandagen). Hvis I henter lige omkring lukketid, så beder vi jer om at gøre det hurtigt, så vores lukketid overholdes. Vi lukker fælles i vuggestuen. Dvs. at børnehaven går over i vuggestuen kl. 16 og lukker med vuggestuen.