I Børnehuset Egevolden tager vi billeder af aktiviteter med børnene samt i forskellige hverdagssituationer.
Vi bruger billederne som dokumentation for hverdagens aktiviteter. Billederne giver også jer forældre en mulighed for at få et indblik i hverdagen i Børnehuset Egevolden.
Som forældre skal I give tilladelse til, at vi bruger billeder af jeres barn på Aula, Instagram og her på hjemmesiden.
Vi tagger jer, når vi lægger billeder af jeres barn ud på Aula.
Når vi vælger billeder til Instagram og hjemmesiden vil det være situationsbilleder, som viser en aktivitet eller en situation i overordnede træk. De børn der vises på billederne, vil have ryggen til.